Renovering i etaper: hvad der skal først, når budgettet ikke rækker til det hele

De fleste, der køber et ældre hus, har en ønskeliste, der er længere end budgettet. Nyt køkken, nyt bad, nye vinduer, efterisolering af loftet, ny el-tavle og et gulv, der skal slibes. Lægger man det hele sammen, bliver det let et beløb, der kan måle sig med udbetalingen på huset. Derfor bliver de fleste huse renoveret i etaper over fem til ti år, mens familien bor i dem. Det fungerer fint, hvis etaperne kommer i en rækkefølge, hvor ingen af dem ødelægger den forrige.

Lav en plan for det hele, også det, der ligger langt ude

Det er fristende kun at planlægge den næste etape. Men den vigtigste beslutning i en etapevis renovering er at lave en samlet plan, før første etape går i gang. Den behøver ikke være detaljeret. En plantegning med de rum, der skal ændres, en liste over de installationer, der skal fornyes, og en grov rækkefølge med årstal er nok.

Planen skal svare på spørgsmål som: Skal køkkenet flytte? Skal der på sigt et ekstra badeværelse? Skal en væg fjernes? Svarene afgør, hvor rør og kabler skal ligge, og det skal man vide, før man lægger nyt gulv eller sætter et nyt køkken op et sted, der om fire år skal brydes op.

Først det, der holder vand og vind ude

Den første prioritet er klimaskærmen: tag, facade, vinduer, fundament og dræn. Et utæt tag eller en fugtig kælder ødelægger alt, der laves indenfor. Et nyt køkken op ad en ydervæg med fugt kan have skimmel bag skabene inden for få år.

Det betyder ikke, at taget skal skiftes i år ét, hvis det er i orden. Men en tilstandsrapport eller en gennemgang ved en byggesagkyndig skal vise, om noget i klimaskærmen er akut. Er det, kommer det først, uanset hvor meget køkkenet trænger.

Derefter installationerne, der løber gennem hele huset

Næste prioritet er de installationer, der går på tværs af rummene: el-tavle og hovedkabler, vandrør, faldstammer, kloak og varmeanlæg. De er dyre at forny rum for rum og billigere at forny samlet, mens flere rum alligevel er åbne.

Mange gør det omvendt. De laver et nyt badeværelse i år ét med nye rør frem til badet og opdager i år fire, da køkkenet står for tur, at stigrøret i væggen bag det nye bad også skal skiftes. Spørg derfor vvs-installatøren og elektrikeren allerede ved første etape, hvordan tilstanden er på hele husets installationer, og hvad det vil koste at forny dem samlet nu i stedet for i stykker. Arbejdet skal under alle omstændigheder udføres af autoriserede installatører.

En ny el-tavle med plads til fremtidige grupper er et typisk eksempel på en investering, der hører til første etape, selvom den ikke kan ses.

Så de våde rum

Badeværelse og køkken er de dyreste rum og dem, der berører flest fag. De bør ligge efter klimaskærm og installationer, men før de tørre rum, fordi de giver støv, vand og slid i rummene omkring.

Hvilket af de to, der kommer først, afhænger af tilstanden. Et badeværelse med en utæt vådrumsmembran er en skade under udvikling og bør gå forud for et køkken, der blot er grimt. Er badet i orden og køkkenet funktionelt dårligt, er der ingen grund til at vente med køkkenet.

Til sidst de tørre rum og overfladerne

Gulve, maling, lofter og nye døre i stuer og værelser kommer til sidst. Ikke fordi de er uvigtige, men fordi de bliver slidt af alt det andet. Et nyslebet trægulv i stuen har det ikke godt under en køkkenrenovering, hvor håndværkerne går ind og ud med materialer i seks uger.

Forbered næste etape, mens væggene er åbne

Den største besparelse i en etapevis renovering ligger i det, man gør for den næste etape, mens den nuværende står åben. Det koster lidt nu og sparer meget senere.

• Tomrør. Når en væg eller et loft er åbent, så lad elektrikeren lægge tomme rør til fremtidige kabler. Det koster få hundrede kroner pr. rør og kan spare en hel væg senere.
• Afløb og vand. Skal køkkenet om nogle år flyttes til den anden side af rummet, kan vvs-installatøren ofte forberede afløbet nu, mens gulvet alligevel er oppe.
• Isolering. Er en ydervæg åben indefra, er det det rigtige tidspunkt at se på efterisolering.
• Dokumentation. Tag billeder af alle rør og kabler, før væggene lukkes, med et målebånd i billedet. De billeder er guld værd ved næste etape.

Undgå de dyre midlertidige løsninger

En etapevis plan frister til midlertidige løsninger: at male et køkken, der alligevel skal skiftes om to år, eller lægge et billigt gulv i et rum, hvor der senere skal brydes op. Nogle midlertidige løsninger er fornuftige, fordi de gør huset beboeligt i ventetiden. Men læg mærke til, hvor mange penge der går til ting, der bliver revet ned igen. En gang maling er fin. Et nyt laminatgulv til 15.000 kroner, der skal op om tre år, er det sjældent.

Hold planen ajour

En plan for fem til ti år holder ikke uændret. Familien vokser, økonomien ændrer sig, og et rum, der lå sidst på listen, bliver pludselig vigtigt. Gennemgå planen en gang om året, gerne om vinteren, hvor der er tid til at indhente tilbud til forårets arbejde. Ret rækkefølgen, hvis det er nødvendigt, men hold fast i princippet: udefra og ind, installationer før overflader, og lav det, der kræver åbne vægge, mens de er åbne.