Køkkenrenovering i et parcelhus: el, vvs, fronter og hvem der gør hvad

Køkkenet er det rum i huset, hvor flest fag mødes på mindst plads. Elektrikeren, vvs-installatøren, tømreren, køkkenmontøren og ofte en murer eller gulvmand skal alle ind i de samme tolv kvadratmeter, i den rigtige rækkefølge og gerne inden for fire til seks uger. Det er derfor, en køkkenrenovering så ofte skrider, ikke fordi noget er svært, men fordi ingen holder styr på, hvem der gør hvad, og hvornår. Denne artikel gennemgår fagene et for et med udgangspunkt i et typisk dansk parcelhus fra 1960erne til 1980erne, og beskriver, hvad du selv kan tage, og hvad der skal overlades til folk med autorisation.

Start med en plan, der viser mere end skabene

De fleste køkkentegninger fra et køkkenfirma viser elementer, bordplade og hvidevarer. De viser ikke, hvor stikkontakterne skal sidde, hvor afløbet løber, eller om emhætten kan føres ud gennem den ydervæg, den er tegnet på. Før nogen håndværker bestilles, skal tegningen suppleres med en installationsplan: placering af alle stikkontakter, lampeudgange, vandtilslutning, afløb og aftræk. Den plan er det dokument, alle fagene arbejder efter, og den sparer flere ekstraregninger end noget andet.

Elektrikeren: autorisation og el-tavlen

El-arbejde i køkkenet er autorisationskrævende. Du må selv skifte en afbryder eller en stikkontakt på en eksisterende installation, men ikke trække nye kabler, sætte nye grupper op eller tilslutte fast installerede apparater som induktionskogeplade og ovn. Det skal en autoriseret elektriker gøre, og det er ham, der hæfter for, at det er lovligt.

I et parcelhus fra 1970erne er el-tavlen ofte det første problem. Et moderne køkken har brug for særskilte grupper til kogeplade, ovn, opvaskemaskine og gerne køleskab, plus almindelige stikkontakter over bordpladen. Mange gamle tavler har hverken plads eller HPFI-afbryder nok til det. Bed elektrikeren vurdere tavlen som det første, så en udvidelse kan indgå i tilbuddet i stedet for at komme som ekstraarbejde midt i forløbet.

Elektrikeren kommer typisk to gange: først når væggene er åbne, hvor kabler trækkes, og igen til sidst, hvor kontakter, lamper og apparater tilsluttes.

Vvs-installatøren: vand, afløb og aftræk

Vand og afløb er også autorisationsarbejde. Du må selv montere et blandingsbatteri på eksisterende tilslutninger, men ikke flytte afløb, lave nye tilslutninger eller ændre på rørføringen. Flyttes vasken til en anden væg, skal afløbet føres om, og det kræver ofte, at der arbejdes i gulvet eller i krybekælderen. I huse med terrændæk, som er almindelige i parcelhuse fra 1960erne og frem, er det en større opgave end i huse med kælder, og det bør afklares, før køkkenet tegnes færdigt.

Vvs-installatøren tager også gasinstallationen, hvis huset har gaskomfur, og aftrækket fra emhætten, hvis det skal føres ud gennem tag eller ydervæg. Ligesom elektrikeren kommer installatøren to gange: i råfasen og til tilslutning.

Tømreren og mureren: det, der bærer og lukker

Tømreren står for nedrivning af det gamle køkken, flytning af lette skillevægge, opretning af gulve og lukning af vægge med gips efter installatørerne. Skal en væg fjernes mellem køkken og stue, hvilket er et af de mest almindelige ønsker i parcelhuse med det klassiske lukkede køkken, skal det først afklares, om væggen er bærende. Er den det, skal en ingeniør regne på en ny bjælke, og tømreren udfører understøtningen.

Mureren kommer ind ved flisearbejde på væg og gulv og ved pudsning af vægge i murede huse. Fliser på væggen mellem bordplade og overskabe lægges, efter køkkenet er monteret, så fugen passer til bordpladen.

Montøren: det synlige arbejde

Køkkenmontøren samler og monterer elementer, sætter bordpladen på, tilpasser fronter og monterer hvidevarer i skabene. Mange køkkenfirmaer sælger montage som en del af pakken, andre henviser til en selvstændig montør. Det er også her, der ligger en mulighed for at spare: fronter, greb og bordplade er det, kunden ser, og de kan skiftes uafhængigt af resten.

Køkkenrenovering behøver nemlig ikke betyde nyt køkken. Er skabsskelettet i orden, kan nye fronter, ny bordplade og nye greb give et køkken, der ligner nyt, til en brøkdel af prisen. Det er en løsning, der er blevet almindelig i parcelhuskvartererne på Østsjælland, hvor mange køkkener fra 1990erne og 2000erne er slidte i overfladen men sunde i skelettet, og hvor et lokalt køkkenfirma i Køge-området typisk kan måle op, levere fronter og montere på få dage, uden at el og vvs skal røres. Fordelen ud over prisen er rækkefølgen: intet skal åbnes, ingen installationer flyttes, og køkkenet kan bruges næsten hele vejen igennem.

Hvem koordinerer?

Det afgørende spørgsmål er, hvem der styrer rækkefølgen. Der er tre muligheder. Du kan selv være byggeleder og bestille hvert fag hver for sig, hvilket er billigst men kræver, at du kan være til stede og tage beslutninger hver dag. Du kan lade et køkkenfirma stå for det hele som totalløsning, hvor firmaet bruger sine faste underleverandører og tager ansvaret for, at de kommer i rigtig rækkefølge. Eller du kan hyre en tømrer som hovedentreprenør, der tager installatørerne med som underentreprenører.

Uanset model bør en person have ansvaret for planen. Når to fag skal koordinere direkte med hinanden uden en tovholder, er det som regel der, det går galt: elektrikeren venter på tømreren, tømreren venter på, at køkkenet leveres, og køkkenet står i garagen i tre uger.

Rækkefølgen i korte træk

1. Plan med installationstegning, tjek af el-tavle og afløb, eventuel ingeniør.
2. Nedrivning og opretning af gulv og vægge.
3. El og vvs trækkes, mens alt er åbent.
4. Vægge lukkes, spartles og males.
5. Gulv lægges.
6. Køkken monteres, bordplade sættes på.
7. El og vvs tilsluttes, hvidevarer sættes i.
8. Fliser mellem bordplade og overskabe, fodlister, sidste maling.

Det, du selv kan tage

Nedrivning af det gamle køkken, bortkørsel, maling og montage af greb og fodlister kan de fleste selv klare og spare mærkbart på. Alt med kabler i vægge, nye grupper, afløb og vandtilslutninger skal ligge hos autoriserede fag, både af hensyn til sikkerheden og fordi husforsikringen og en senere tilstandsrapport spørger til det. Den gode køkkenrenovering er ikke den, hvor alt bliver lavet af en, men den, hvor alle vidste, hvornår det var deres tur.